Biskopperne i Church of England har skrevet a pastoral letter, et hyrdebrev, med synspunkter i relation til det forestående parlamentsvalg. Noget tilsvarende er, det ved alle, utænkeligt i Danmark

Folketingets Kirkeudvalg har bedt kirkeministeren om en besvarelse af følgende spørgsmål: "Vil ministeren oplyse antallet af medlemmer af Folkekirken for hvert af årene fra 1980-2014 absolut og relativt i forhold til den samlede danske befolkning fordelt på oprindelsesland?"

45 muslimske og kristne ledere var den 8. november 2014 samlet til den 9. konference arrangeret af ”Kristent-Muslimsk Samtaleforum”, hedder det i en pressemeddelelse: Konferencen fandt sted i Roskilde Domsogns Konventhus. Fra kristen side deltog tre biskopper fra henholdsvis folkekirken og den katolske kirke, samt præster og organisationsledere fra forskellige kirkesamfund. Fra muslimsk side deltog ni imamer samt repræsentanter for en række muslimske organisationer. Temaet for konferencen var: ”Religion som ressource og udfordring i det offentlige rum”

Af Bent Hylleberg, formand for Baptistkirken i Danmark

27. oktober 1839 blev Nordens første frikirke grundlagt i København. Det skete en kold morgen i ly af mørket udenfor byen, da de første baptister blev døbt i datidens Lersø på Nørrebro. Handlingen var i strid med landets love. En forfølgelse satte ind med såvel præste- som politimagt. Baptisternes ledere blev fængslet og deres børn blev tvangsdøbt. Forbud og kontrol skulle sætte grænser for trosfriheden

After Alan Henning’s murder, we must reclaim it, skriver Sara Khan i et indlæg på dagbladet The Observer's hjemmeside

Et initiativ fra regeringens side er ved at bringe den i modsætning til kristne trossamfund, der føler sig kørt over i den proces, som socialminister Manu Sareen har valgt

Pew Research Center, som er en Washington-baseret forsknings- og analyseinstitution, har for nylig rapporteret, at 30 af verdens lande (15 %) hører til en speciel gruppe af nationer, som stiller krav om, at deres statshoved skal have en bestemt religiøs tilknytning. Fra monarkier til republikker gælder det, at kandidater til embedet i disse lande (herunder tronfølgere i monarkier) skal tilhøre en specifik religiøs gruppe

FN's "Special Rapporteur on freedom of religion or belief", Heiner Bielefeldt, beskriver i sin rapport fra december 2013 "kollektivt religiøst had" som "fælles manifestationer af intense og irrationelle følelser af foragt, fjendskab og stærk uvilje mod en specifik målgruppe eller et specifikt individ proklameret i en bestemt religions eller tros navn", fortæller Mogens Mogensen i denne artikel

Pengene skal tjene og ikke herske, skriver pave Frans og fortsætter: Paven elsker alle, rige som fattige, men det er hans pligt i Kristi navn at minde om, at de rige skal hjælpe de fattige, respektere dem og bedre deres vilkår. Jeg opfordrer jer til en uegennyttig solidaritet og til, at økonomisk politik og finanssystem vender tilbage til en etik, der tilgodeser mennesket

Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark, skriver folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Marie Krarup i et blogindlæg i Berlingske Tidende

The archbishop of Canterbury must acknowledge that disestablishment has already happened, and look to a future that deals with reality – sådan skriver Andrew Brown i sin blog i den engelske avis The Guardian

44 muslimske og kristne ledere var den 16. november 2013 samlet til den årlige konference arrangeret af ”Kristent-Muslimsk Samtaleforum”. Det var 8. gang, en sådan konference blev afholdt

Hvorfor tager man dog ikke fat på den opgave grundlovsfædrene stillede ved at formulere § 66 og 69? spørger professor Viggo Mortensen

Det er et meget kompetent og brugbart oplæg til debat om folkekirkens fremtidige ledelse, som Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken er kommet med, skriver domprovst Anders Gadegaard

”Et udvalg for økonomi og fælles anliggender vil skærpe den fællesøkonomiske manøvredygtighed i forhold til de udfordringer og behov, som erfares på både lokalt og nationalt plan i den folkekirkelige hverdag”. Sådan skriver Grundtvigsk Forum bl.a. i høringssvaret til ”Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Efter at have arbejdet et par år fremlagde det norske Tros- og Livssynspolitisk Udvalg i januar 2013 en betænkning, hvori udvalget i overensstemmelse med sit kommissorium havde foretaget en gennemgang af den statslige tros- og livssynspolitik i Norge og stillet en række forslag, som kan bidrage til at skabe en mere helhedsorienteret politik på området. – Betænkningen indbød til offentlig debat og kommentarer, og der foreligger nu et høringssvar fra Den katolske Kirke (hvilket i denne forbindelse skal forstås som de to bispedømmer Oslo og Trondheim)

Jeg har i et tidligere indlæg her på Religion & Politik-bloggen talt for, at man skulle pålægge trossamfundene at offentliggøre årsregnskaber, og at vedtægtsændringer ligeledes skulle godkendes – eller i det mindste oplyses. Men det er vigtigt at fastslå, at dette ikke er en sag for centraladministrationen, skriver professor Lisbet Christoffersen

Det er tankevækkende i medierne at observere, hvordan mediefolk, politikere, meningsdannere – og hovedpersonen selv – i disse dage italesætter Ahmed Akkaris udviklingsproces væk fra islamismen. Sprogbrugen er helt klart religiøs: Det er en klassisk omvendelseshistorie, der ruller hen over skærmen og avisernes forsider, skriver Mogens S. Mogensen

På en af Kristeligt Dagblads hjemmesider besvarer pastor Ricardt Riis indsendte spørgsmål, og for et par dage siden spurgte Heidi Kristensen, hvorfor "I mener, at vi i Danmark skal beholde statsreligionen"

Religion har noget at at tilføre politikken, men det betyder ikke, at Jesus kan hverves som valgkampmedarbejder, skriver stortingsrepræsentant Torbjørn Røe Isaksen i et indlæg i den norske avis Morgenbladet

Sommertid er skrivetid for universitetsmennesker – og agurketid for journalister. Så kommer der religion på bordet; det har både folketingets kirkeordførere og folk, der ved noget om området, bemærket. I år har det bl.a. handlet om et behov for ’mere kontrol med religion’