Åbent brev: Skal lovgivere forbyde religiøse minoriteters traditioner?

Af Naveed Baig med flere

PortrætNaveed.jpg

I foråret blev der på initiativ af Københavns biskop dannet en gruppe bestående af repræsentanter fra de tre religioner. Vi kalder det Jødisk Kristent Muslimsk Forum i København.

Den direkte baggrund var den skelsættende terrorhandling i København den 14. og 15. februar 2015. Vi tror ikke, at vi i fællesskab kan forhindre noget lignende i at ske, eller at vi sidder inde med løsningerne, men vi har et behov og et ansvar for at afprøve fælles idéer og tanker.

Vi drøfter i øjeblikket i forummet, hvilke områder vi skal arbejde med. Vi er optagede af, hvordan religion og det troende menneske kan udgøre et konstruktivt fundament for det enkelte menneske og være en integreret del af samfundets udvikling.

Vi har alle hæftet os ved, at spørgsmålet om retten til drengeomskæring blev forsøgt gjort til et tema i den sidste valgkamp. Vi er blevet præsenteret for undersøgelser, der viser, at et ikke ubetydeligt antal folketingskandidater gik ind for, at der indføres lovgivning, der forbyder drengeomskæring, så længe barnet ikke selv er myndigt.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor og hvordan lovgivere skal gøre indskrænkninger i de religiøse traditioner og ritualer. I dette tilfælde for vores jødiske og muslimske minoriteters vedkommende.

Man kan naturligvis indvende, at der ikke er tale om et absolut forbud, men at det handler om at respektere barnets selvbestemmelse. Det hænger imidlertid mindre godt sammen med, at undersøgelser viser, at hvad der er et ufarligt og ukompliceret indgreb, når barnet er spædt eller ganske ungt, rummer ganske mange komplikationer, når omskæringen udføres senere.

Dermed er forslaget om at udsætte beslutningen, til barnet fylder 18 år, at sammenligne med et de facto-forbud, fordi ingen kan gøre sig til fortaler for en praksis, der rummer sundhedsmæssige risici.

Det er klart, at vi heller ikke i denne gruppe kan gå ind for drengeomskæring, hvis der er sundhedsmæssige risici, eller hvis der på anden måde er fare for at skade barnet. Vi hæfter os ved, at Sundhedsstyrelsen har udtalt, at "der ikke er sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, og at styrelsen ikke finder anledning til at anbefale et forbud mod rituel omskærelse af drengebørn".

Vi hæfter os ved, at op mod halvdelen af alle drengebørn i USA omskæres ved fødslen på grund af sundheds- og hygiejnemæssige hensyn. Vi hæfter os ved, at intet land i verden har indført et forbud mod drengeomskæring.

Ved at insistere på et forbud i denne situation kommer det til at dreje sig om noget helt andet. Det bliver et signal om, at man ikke mener, at forældrene er i stand til at træffe beslutninger på vegne af barnet, mens barnet ikke er beslutningsmodent.

Så på et tidspunkt, hvor vi drøfter vigtigheden af integration, og hvordan vi undgår radikalisering, vil man sende signaler til jøder og muslimer, der synes båret af opfattelsen af, at man er ligeglad med sine børn, og at man tilsidesætter barnets tarv.

Det bliver til en stigmatisering af udvalgte religioner, når man ønsker at undertrykke ritualer, som har stor betydning for barnets tilknytning til jødisk og muslimsk religion, kultur og historie.

Hvis lovgivere går denne vej, vil det være relevant at rejse spørgsmålet om, hvor langt dette hensyn til barnet kan udstrækkes. Alle forældre træffer jo dagligt valg på vegne af børnene, som ikke kan udsættes, til barnet bliver myndigt og beslutningsmodent.

Skal denne tankegang føre til, at forældrene ikke kan træffe beslutninger på vegne af deres børn om valg af dåb, valg af hovedbeklædning, valg af skole, valg af fritidsaktiviteter og så videre?

Vi advarer om, at overvejelserne om et forbud mod drengeomskæring vil være et markant udtryk for manglende tolerance over for en gruppe danskere, som uden retten til at praktisere deres religion vil føle sig fremmedgjorte, kriminaliserede og udstødte.

Vi advarer om, at overvejelser om et forbud vil føre til udflytning fra Danmark, men også til ulovlige omskærelser uden tilstedeværelse eller udførelse af læger, som det ellers er påkrævet i dag, og som vi i sagens natur bakker fuldt op om.

Vi er også stærkt bekymrede for, at nægtelse af religiøse rettigheder vil føre til, at moderate troende i stigende grad vil lytte til ekstremisternes budskaber. At ekstremisterne gives mulighed for en styrket fortælling om, at et land som Danmark ikke respekterer deres religion. Lad os ikke medvirke til at skabe flere ekstremister, der vender ryggen til det danske samfund.

Kommentaren på vegne af Jødisk Kristent Muslimsk Forum i København er underskrevet af imam Naveed Baig, biskop Czeslaw Kozon, generalsekretær for Baptistkirken Lone Møller-Hansen, formand for Danske Muslimers Fællesråd Sami Kücükakin, rabbiner Jair Melchior, formand for Det Jødiske Samfund Dan Rosenberg Asmussen, imam Sheik Hadi Hassan, formand for Stiftsudvalget for Folkekirke og Religionsmøde Anton Pihl, domprovst Anders Gadegaard og biskop Peter Skov-Jakobsen. Overlæge Jehad Al-Farra var med til at udfærdige kommentaren, men afgik ved døden den 6. oktober 2015