Åbne vinduer til trossamfundenes økonomi og ledelse

Redaktionelt: Professor Lisbet Christoffersen har venligt tilbudt bloggen et indlæg i relation bl.a. til de overvejelser, man har gjort sig i Danske Kirkers Råd om en eventuel udfoldelse af Grundlovens § 69, hvori det hedder, at 'de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov'. Jeg siger tak for indlægget og bringer det med glæde, selvom der er et enkelt punkt i relation til et lovteknisk alternativ, hvor vi ikke er enige. Det vil jeg så vende tilbage til i en læserkommentar. /ET

 -     o     O     o     -

Af Lisbet Christoffersen

Sommertid er skrivetid for universitetsmennesker – og agurketid for journalister. Så kommer der religion på bordet; det har både folketingets kirkeordførere og folk, der ved noget om området, bemærket.

I år har det bl.a. handlet om et behov for ’mere kontrol med religion’ og jeg har kritiseret, at ’ingen holder øje med trossamfundene i Danmark’ (1). Er det nu ikke et helt urimeligt angreb på dansk pragmatisk religionsfrihed? Det kommer nok lidt an på sprogtonen, når man læser teksten. Derfor denne uddybende kommentar om, hvad jeg mener med behovet for frisk luft i trossamfundenes økonomi og ledelse.

Det har nemlig længe undret mig, at trossamfund ikke er omfattet af fondsloven. Ikke for det – også andre institutioner er undtaget fra fondsloven. Det gælder f.eks. selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med det offentlige om at drive børnehaver osv. Men selvom de er undtaget fra fondsloven, så er der alligevel nogen, der ser dem i kortene, selvfølgelig. Nemlig de kommuner, de har driftsoverenskomst med.

Når man er omfattet af fondsloven, så er der en offentlig instans, som kigger med, når institutionen vil ændre sine vedtægter. Lad os forestille os den selvejende institution ’Nyt Lys og Klarhed’. Det er et trossamfund, frit opfundet til lejligheden. (2) De har nogle vedtægter, hvor det fremgår, at de er et trossamfund. Det kan man frit kalde sig i Danmark – vi har heldigvis religionsfrihed; og der er hverken registreringspligt eller navnebeskyttelse på begrebet ’trossamfund’. Nu går ’Nyt Lys og Klarhed’ på gaden og samler penge ind til virksomheden; der afholdes offentlige møder; talen er kraftfuld, sangen virkningsfuld; mange mennesker slutter sig til; nogle få nysgerrige spørger efter vedtægter; dem får de udleveret. Men fordi de ikke er omfattet af fondsloven, så er der ingen pligt til at oplyse hverken offentlige myndigheder eller tilhængere om, hvem der egentlig står bag organisationen; hvordan pengene bliver anvendt; eller hvad der står i vedtægterne om forholdet mellem formål, faktisk virksomhed og indsamlede midler. Og hvis vedtægterne for ’Nyt Lys og Klarhed’ oprindeligt handlede om en missionsvirksomhed for at oplyse mennesker; men nu bliver ændret af ledelsen til at handle om at tjene penge til medlemmerne af bestyrelsen – så er der heller ingen, der har krav på at vide det eller nogen, der skal tage stilling til, om en vedtægtsændring ligger inden for formålet med organisationen.

Det er ellers situationen for alle andre almennyttige selvejende institutioner eller, som det hedder i lovsprog, ’ikke-erhvervsdrivende fonde’. Mange af dem er ledet af en bestyrelse, der sammensættes af forskellige gode folk, evt selvsupplerende. Andre har en bestyrelse, hvor nogle af medlemmerne vælges af forskellige grupper, men der vil oftest i en selvejende institution være et flertal, der repræsenterer ’formålet’. Hele ideen med det offentlige tilsyn i Civilstyrelsen er så, at der lige er nogen der kigger dette flertal over skuldrene og ser, at man faktisk holder institutionen til det, der var formålet – og i øvrigt også bruger pengene efter formålet. 

Nu er der faktisk rigtig mange trossamfund, som har oplyst deres vedtægter til en offentlig myndighed. De har nemlig søgt godkendelse som trossamfund for at få vielsesbemyndigelse. Og oplysning om vedtægter, ledelse og økonomi er en af forudsætningerne for at få denne godkendelse. Da trossamfund blev undtaget fra fondsloven, var årsagen da også, at lovgiver gik ud fra, at der blev ført tilsyn med trossamfund på disse områder, dengang fra Kirkeministeriet (i dag ligger disse godkendelser i Social- og Integrationsministeriet!). Men det gør der ikke. Når først godkendelsen er givet, er der ingen der ser efter, om organisationen ændrer vedtægter dagen efter eller hvordan regnskabet ser ud året efter.

Der er ikke nogen som helst grund til at tro, at ledere af trossamfund på nogen måde er mere bedrageriske eller spiller mere under dække end andre mennesker. Men der er da heller ingen grund til at tro, at de er bedre end andre, er der? Derfor undrer det mig, at der ikke er noget tilsyn med trossamfund i forhold til deres formål.

Der er heller ikke noget tilsyn med trossamfunds forvaltning af økonomien. De er ikke underlagt årsregnskabsloven; der er ingen pligt til at aflægge regnskab for medlemmer og bidragydere – og da slet ikke for offentligheden. Hvis trossamfundet har bidragydere, der efter ligningslovens § 8A eller 12 vil have fradrag for deres bidrag, så skal trossamfundet oplyse dette til skattevæsenet og der skal aflægges regnskab for den del af økonomien, der dækker sådanne bidrag. Men den samlede økonomi? Nej. Man kunne jo blot være dækket af årsregnskabsloven - .

Nu er der faktisk rigtig mange trossamfund, som på f.eks. deres hjemmesider oplyser om vedtægter, aktuel ledelse, hvordan ledelsen sammensættes og hvordan økonomien er skruet sammen, herunder offentliggør et regnskab løbende. Nogle gør det helt af egen fri vilje. Nogle gør det, fordi de har meldt sig ind i organisationen ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Branche Organisation), der har sådanne oplysningspligter som medlemsbetingelse. Men der er også nogle, der ikke gør det. Og som sagt er der ingen myndighed, enkeltpersoner kan henvende sig til for at tvinge disse oplysninger frem.

Imidlertid, det ser ud til, der er håb forude. Danske Kirkers Råd har udsendt et notat til deres medlemmer (høringsfrist 1.august) om, hvordan en evt lov om trossamfund kunne se ud. (3) I afsnit 4.1. foreslås, at trossamfund fremover årligt skal offentliggøre regnskaber og redegøre for, om de stadig er, hvem de var, da de blev godkendt. Det synes jeg er et virkelig godt forslag! (og det kan jeg roligt sige, jeg har ikke været med til at udarbejde det).

I notatet foreslås også, at grundlaget for at blive registreret som trossamfund skal være meget klarere og skal fremgå tydeligt af en lov. Også det er jeg helt enig i – der må være den retssikkerhed, som ligger i, at det er lovgivningsmagten, ikke administrationen, der fastlægger hvem der kan kalde sig et trossamfund og blive registreret som sådan.

Det foreslås endvidere, at alle trossamfund – ligesom folkekirken – skal have adgang til deres medlemmers data. Under respekt for lovgivningen om registre. Jeg tror, der ligger en humle begravet dér – men det forekommer mig helt nødvendigt at afklare. For igen: hvorfor skulle trossamfund være værre end andre (= folkekirken) i forhold til ordentlighed i kontakt med medlemmerne?

Herudover foreslår notatet, at trossamfund skulle kunne få tilbudt en række yderligere muligheder, hvis de er registreret. Det vender jeg tilbage til i et senere blogindlæg.

Mit ærinde her har alene været at pege på det helt grundlæggende: både i folkekirken og i de øvrige trossamfund er der behov for klarhed over økonomi og beslutningsveje. Ministeren har nedsat et udvalg, der (bl.a.) skal se på det i forhold til folkekirken. Mon ikke turen også kommer til de øvrige trossamfund? (4)

Noter

1.  Se Politiken den 29. juli 2013

2.  Der eksisterer altså ikke sådan et trossamfund – jeg prøver bare at give et eksempel

3.  Klik her for at læse oplægget fra Danske Kirkers Råd

4.  Selskab for Kirkeret har på sit årsmøde tirsdag den 24. september kl 13 i København dette emne på dagsordenen, se www.kirkeret.dk