Er SR-regeringen i gang med at tromle trossamfundene?

Et initiativ fra regeringens side er ved at bringe den i modsætning til kristne trossamfund, der føler sig kørt over i den proces, som socialminister Manu Sareen har valgt.

Den 18. juni i år – dagen før den nye moské i Rovsingsgade skulle åbne – besvarede Manu Sareen en henvendelse fra Berlingeren med en mail, hvori det hed:

"Som udgangspunkt vil jeg helst bare glæde mig over, at folk med den nye moske får nogle flotte rammer, hvor de kan udøve deres religion. Men nu er det bare sådan, at der har været rejst en del kritiske spørgsmål om finansieringen. Jeg synes, det er ærgerligt, når det er uigennemskueligt, hvilke betingelser, der er knyttet til moskeen. Det mistænkeliggør både de muslimer, der i virkeligheden bare gerne vil udøve deres religion i ro og fred, og det skaber samtidig usikkerhed omkring, hvem der i virkeligheden trækker i trådene. Derfor nedsætter regeringen i efteråret et eksternt udvalg, der skal komme med et bud på, hvordan man kan skabe større gennemsigtighed med hensyn til pengene bag trossamfund. Så kan vi i fremtiden få klarhed om præcis, hvem der står bag et religiøst projekt, og om der er problematiske interesser på spil, som man skal være opmærksomme på," siger socialminister Manu Sareen.

Tre måneder senere offentliggjorde ministeren over night og uden sædvanlig forberedelse kommissoriet for et sådant udvalg (se link til kommissoriet i slutningen af artiklen). Det har fået flere røster fra kirkeligt hold til at protestere – ikke fordi de ønsker at tage afstand fra nedsættelsen af udvalget, men fordi de i modsætning til almindelig praksis holdes uden for en proces af stor betydning for dem.

Ifølge kommissoriet handler det nu nemlig ikke kun om "større gennemsigtighed med hensyn til pengene bag trossamfund", men om "en mere sammenhængende lovregulering vedrørende trossamfundenes forhold", jf. Grundlovens § 69: "De fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov."

Heller ikke den udvikling er der imidlertid kommet protester imod fra trossamfundenes side. Tværtimod har Danske Kirkers Råd, der har medlemmer udpeget fra både Folkekirken, frikirkerne og Den katolske Kirke, gennem et stykke tid arbejdet med spørgsmålet om en udmøntning af denne såkaldte løfteparagraf i grundloven (se link til et diskussionsoplæg og bevidstgørelsespapir i slutningen af artiklen). I dette papir fra DKR hedder det blandt andet, at "en sådan lovgivning ud fra rimelighedsbetragtninger må sigte på at opnå større lighed mellem alle trossamfund i Danmark, uden at denne større lighed på nogen måde skal indebære forringelser af de vilkår, Den danske Folkekirke har. Der forudsættes således ikke nogen ændring af § 4 om Den danske Folkekirke".

For så vidt angår det offentliggjorte kommissorium, noterer Danske Kirkers Råd derfor med tilfredshed, at der lægges op til lovgivning i sammenhænge, hvor forholdene i øjeblikket kun er reguleret administrativt, samt at det fastslås, at udvalgets forslag og anbefalinger skal være forenelige med grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

Nej, indsigelsen fra trossamfundenes side retter sig mod den måde, som regeringen (ministeren?) vil tilrettelægge arbejdet på.

Normalt vil en minister, der vil nedsætte et lovforberedende udvalg i en betydningsfuld sammenhæng, forud indkalde til en drøftelse med repræsentative organer på det pågældende område – og for de kristne kirkers vedkommende findes et sådant organ i form af Danske Kirkers Råd.

Det er imidlertid ikke sket.

Yderligere hedder det i kommissoriet, at udvalgets medlemmer ikke må repræsentere nogen bestemt trosretning eller bestemte trossamfund – hvilket er det samme som at sige, at de trossamfund, det drejer sig om, er sat uden for døren.

Danske Kirkers Råd står helt uforstående over for, at kommissoriet på den måde fuldstændigt udelukker repræsentanter for trossamfundene eller deres repræsentative organer som medlemmer. Noget sådant finder rådet ikke overensstemmende med god og sædvanlig skik for lovforberedende arbejde.

Har en regering mon nogensinde nedsat et udvalg om Folkekirken, uden at fx Menighedsrådsforeningen, Provsteforeningen og Præsteforeningen havde medlemmer med?

Eller har man set relevante udvalg nedsat, uden at arbejdsmarkedets parter, skibsfarten, finanssektoren osv. osv. var med til at udrede og belyse emnerne?

Men denne danske model for lovforberedende arbejde har regeringen (ministeren?) tilsidesat.

Det er både dybt krænkende for trossamfundenes medlemmer, som jo også er borgere i dette land, men nu må opleve, at sådan ser man ikke på dem.

Men det er også sagligt uhensigtsmæssigt, da en samlet regulering af de ydre relationer mellem trossamfund og offentlige myndigheder selvfølgelig bør være problemløsende – og som bekendt véd den bedst, hvor skoen trykker, som har den på.

At udvalget kan – kan! – holde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget, løser ikke problemet, da dette ikke giver trossamfundene nogen reel indflydelse på, hvilke emner der tages op, og hvordan de belyses i den afsluttende betænkning.

Det er derfor at håbe, at både ministeren og folketingets partier – og da specielt regeringspartierne – vil skifte signal og bidrage til, at udvalgsarbejdet kan få en god start i stedet for en dårlig.

 

Klik her for at se kommissorium

Klik her for at se Danske Kirkers Råds diskussionsoplæg og bevidstgørelsespapir