Fremmedfrygtens hermeneutik

I min barndom optog molbohistorierne en fremtrædende plads i Hovedstadens Læsebog. Vi lærte at læse ved at læse historierne, og vi lærte noget om logik – eller måske snarere om mangel på samme.

En af de bedste molbohistorier var den om molboerne, der for at undgå, at storken kom til at træde en smule korn ned, satte jeg ved ikke hvor mange bønderkarle til at gennemtrampe hele marken.

Historien har imidlertid ikke mistet sin aktualitet, for vi oplever stadig, at en eller anden besættelse af en isoleret problemstilling kan gøre os blinde over for en større sammenhæng.

Storken blev ikke ramt, men det gjorde bønderne selv, da der nu kun var en sølle høst tilbage til dem. For sådan går det, når fortolkningen bliver enøjet og bliver ramt af kikkertsyn.

På det seneste har denne problemstilling igen manifesteret sig ved afsløringen af, at en gennemført lovgivning, der ubetvivleligt var tænkt skulle lægge hindringer i vejen for muslimerne, er endt med stort set ensidigt at genere de kristne mindretalskirker. (Klik her for at se omtale i Kristeligt Dagblad)

Hvad kan vi så lære af dét? kunne man spørge med Gotha Andersens kendte replik. Vi kan først og fremmest lære, at fremmedfrygtens hermeneutik er et dårligt fortolkningsparadigme. Det løser intet problem, men skaber kun nye.

Specielt for mindretalskirkerne i Danmark, den katolske kirke og frikirkerne, er fremmedfrygtens hermeneutik generende, hvis de hele tiden rammes af symbollovgivning, som egentlig er tiltænkt muslimerne, men som uundgåeligt – og måske endda kun – rammer dem.

"Det er jo ikke jer, vi vil ramme," sagde et folketingsmedlem engang til mig, "men I må affinde jer med det, fordi det er en nødvendig følge af indgreb over for muslimerne". Tankegangen var, at man var nødt til at ramme andre også for ikke at få problemer med menneskerettighedsdomstolen, der – paradoksalt sagt – ville vende sig mod en diskrimination, der ikke diskriminerede alle ...

For medlemmerne af mindretalskirkerne er det ikke opmuntrende at være vidne til, at både Norge og Sverige gennem en årrække har været i gang med at opbløde fortidens religionslovgivning og skabe rum også for andre end de store nationale kirker samtidig med, at Danmark fortsat halter bagefter.

Og lad mig så lige slutte med for en sikkerheds skyld at understrege, at jeg ikke mener, man bare skal ramme muslimerne, så længe man blot lader os andre i fred …