Grundlovens religionsparagraffer støves af

Tirsdag eftermiddag var der et interessant indslag i Orientering på P1. Det handlede om arbejdet i det udvalg, som ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har nedsat med titlen "Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken".

Principielt handler udvalgets arbejde om Grundlovens § 66: "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov", og udvalget har ikke til opgave også at forholde sig til Grundlovens § 69: "De fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov".

I stigende grad rejser spørgsmålet sig imidlertid: Skal der ikke også kigges på § 69, når der nu kigges på § 66? Det spørgsmål synes flere og flere at være optaget af, fordi det jo har at gøre med religionsfrihed for alle i landet. Folkekirken skal vel ikke have mindre religionsfrihed end frikirkerne og Den katolske Kirke, hvis frihed er sikret dels i

  • Grundlovens § 67: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden" og dels i
  • Menneskerettighedskonventionens artikel 9: "Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. – Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Klik her for at høre indslaget, som begynder 1 time og 21 minutter inde i den samlede udsendelse