Ingen udsigt til, at folkekirken bliver herre i eget hus

Hvorfor tager man dog ikke fat på den opgave grundlovsfædrene stillede ved at formulere § 66 og 69?

Efterhånden som deadline for afgivelse af høringssvar vedrørende debatoplægget om en ny styrings struktur for Folkekirken nærmer sig og debatten derfor spidser til, tegner der sig et meget broget billede. Mit gæt er, at flertallet af de hørte menighedsråd vil være imod et kirkeråd; mens der vil være et flertal for blandt høringspartnere, der har mere direkte berøring med de overordnede styringsproblemer, først og fremmest vedrørende økonomien. Ligeledes vil der være et flertal for et samlet råd blandt de frivillige kirkelige organisationer, selvom nogen af dem vil udtrykke betænkelighed ved at blive kørt over. Det tegner til, at vi igen får en modsætning mellem aktivisterne og sognefundamentaliserne.

Hvad skal så det stakkels udvalg gøre, nu de får en række meget uhomogene svar, der peger i mange retninger. Ja, de kan jo ikke gøre andet end det, de hele tiden har været sat til: Ud fra deres egen overbevisning – og evt. i overensstemmelse med den organisations synspunkter, de er udpeget til at repræsentere - at arbejde videre som om intet var hændt, - og afgive deres betænkning.  Der bliver en flertalsindstilling, der går ind for et råd/økonomibestyrelse i en eller anden form; og så får vi en eller flere mindretalsindstillinger fra politikerne, som nærmest er imod.

Får høringssvarene nogen indflydelse? Det er svært at svare på. Hvis det går, som jeg spår, at der vil være meget vekslende holdninger i høringssvarene uden nogen klar strømpil, så kan udvalget ikke gøre andet end at følge deres egen samvittighed og deres organisations interesser. Det er ikke enestående; vi ser det i alle grene af statsadministrationens arbejde, at der har udviklet sig dette hørings(skin)demokrati. Vi kender rumlen: Høringssvarene kommer ind; der er ikke nogen entydig retning; magthaverne bestemmer. Der kommer måske klager, men hvad hjælper det: I er jo blevet hørt! Det ovennævnte scenarie vil give al magt til ministeren, der er fri til at forholde sig helt selektivt til høringssvarene.

Jeg blev på et tidspunkt bedt om at gennemgå debatoplægget for det lokale menighedsråd. Under det forløb blev det klart, hvor vanskeligt det er for et almindeligt menighedsråd for det første at læse en sådan tekst og for det andet at overskue konsekvenserne af mulige ændringer. Man er naturligt nok optaget af de nære spørgsmål centreret omkring menighedens liv og vækst. De oplever de statslige indgreb og reguleringer som hæmmende for deres arbejde, hvorfor de er tilbøjelige til at reagere negativt på forslag til yderligere forandringer. De frygter yderligere statslig disciplinering. Derfor: Don´t rock the boat.

Lige siden nedsættelsen af udvalget har det undret mig, at man ikke mere beslutsomt gik i gang med den opgave, som grundlovsfædrene har stillet. Når der nu nedsættes et så repræsentativt udvalg, hvorfor inddrages så ikke grundlovens paragraf 66* og 69** i arbejdet. Navnlig i lyset af udsagn i regeringsgrundlaget og nybenævnelsen af ministeriet til Ministerium for Ligestilling og Kirke, kan det undre, at man ikke først har taget hul på at udfylde grundlovens § 69. For derefter at gå videre med § 66. Der ville være store fordele forbundet med at få en samlet religionslov og kirkelov. Så meget desto mere, som det er det Grundloven stiller i udsigt. Overordnet må man sige, at når man ikke agter at udfylde § 66, så er der ingen udsigt til, at Folkekirken kan blive herre i eget hus. Og man kan frygte, at konsekvensen af den her fremlagte betænkning bliver en yderligere bureaukratisk og statslig disciplinering af Folkekirken. Hvorfor tager man dog ikke fat på den opgave grundlovsfædrene stillede ved at formulere § 66 og 69? Man kan kun drage den slutning, at politikerne ikke ønsker at afgive magten.

    

*   Grundloven § 66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
**  Grundloven § 69: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 

  

Viggo Mortensen er professor i systematisk teologi og leder af Center for Multireligiøse studier, Aarhus Universitet. Indlægget, som har været bragt i bloggen folkekirken.dk > Blog og debat, gengives her med forfatterens tilladelse.