Kristendom uden grænsebomme

Af Birthe Rønn Hornbech

11. juli 2015

 

Når man går rundt i Rom, er man ikke blot midt i Roms historie, men midt i forudsætningerne for Danmarks historie.

Allerede Paulus skriver om og til menigheden i Rom. Det vidste vi ikke noget om i Danmark. Vi var og er Udkantseuropa. Kristendommen nåede sent til Danmark. Kristendommen er ikke, som man måske i forårets lange valgkamp kunne forledes til at tro, en dansk opfindelse.

Faktisk står kristendommen for mig som det stik modsatte af grænsebomme og eksklusion. Det kristne budskab er for alverden uanset køn, herkomst og social status. Og man kan vel roligt påstå, at det ikke mindst var med danernes overgang til kristendommen, at vi blev en del af den europæiske civilisation.

Den katolske kirke regulerede i middelalderen meget af menneskenes liv, uanset kongers og politikeres magtkamp med paven. Når man går rundt i Rom, ser man ruiner, templer og kirker som noget bekendt dansk. Man genkender alle stilarter, herunder de græske, i de danske middelalderkirkers inventar. Der er ingen tvivl om, hvor vi fik det fra.

Inspirationen kom udefra. Men altid forstod vi at omdanne inspirationen til det, vi betragter som typisk dansk, fordi vi holder af det. Vi byggede ikke af marmor, men af granit, eller hvad der nu var på stedet som kridt og frådsten, hvis ikke lige man som sønderjyderne vestpå kom let til tufsten, når man nu alligevel var på handelssejlads i Rhin-området.

Den udholdenhed og kunstnerisk snilde, som de jyske stenmestre har udvist over for den hårde granit, er fantastisk. Når man tænker på, hvor få og primitive redskaber de har haft til rådighed, må man beundre de jyske løvefonte, som efter min smag ikke overgås af noget andet, fordi jeg er opvokset i Danmark.

Når man ser mosaikkerne i de romerske kirker, der er bygget, før vi blev kristne, synes der at være noget bekendt. Ikke blot motiverne, men farverne. Åh jo, mosaikkerne har jo dannet inspiration for de romanske typiske blå kalkmalerier i Danmark, medens de frække tegneserier på de gotiske hvælvinger vel mere er udtryk for en allerede middelalderlig dansk respektløshed, som - hvis de var blevet malet i dag - ville have fået medlemmerne af kirkekunstudvalget i Akademiraadet til at falde besvimede om.

De smukke gotiske altertavler lægger her og der i Danmark lidt vel meget vægt på jomfru Maria og diverse helgener. Men det gør ingen skår i vort protestantiske verdensbillede. Vi lever godt med de altertavler og deres skønhed. Måske har de i en kort årrække været smidt på kirkelofter, og en del er desværre også blevet brændt. Luther nedlod jo sin vrede over alle helgener. Men i dag lever vi fint med de gamle katolske kirkebygninger og meget af deres inventar.

Faktisk er Luther heller ikke en dansk opfindelse, selvom vi næsten tror det i vor trofasthed over for vor reformator. Men uden fremsynede konger og præster og andre, der interesserede sig for, hvad der foregik syd for den danske grænse, er det ikke godt at vide, hvordan det var gået.

Vi blev protestanter. Nogle biskopper blev fængslet, men så var det heller ikke værre med den reformation. Mange præster har sikkert fortsat deres virke med lidt protestantisk omskoling.

Den ærkedanske Grundtvig indførte demokrati og kristen frihed i Danmark. Det ved vi. Men det var nu i meget høj grad præst og senere biskop Monrad, der efter at have læst den belgiske forfatning skrev et udkast til Grundloven. Grundtvig, for hvem de politiske friheder og kristen frihed efterhånden gik op i en højere enhed, var ikke upåvirket af sine rejser til udlandet.

At kristendommen faktisk kom fra Mellemøsten, at Jesus var jøde, og at masser af danske flygtninge i dag ikke blot er kristne, men medlem af menigheder, der hvad angår alder siger sparto til alt, hvad vi kan opvise i Danmark, skal blot være nævnt i forbifarten.

Den Danske Salmebog er noget af det mest danske, der kan opdrives på denne jord. Og dog er flere væsentlige salmer af Luther, og også tekster fra den katolske tid forefindes, for ikke at tale om melodierne, der for fleres vedkommende genfindes i Bachs kantater og passioner. Bach havde for resten meget fra Hassler, hvis navn netop vil være kendt fra Den Danske Salmebog.

Når jeg i dag hører diskussionen om grænseovervågning og den tale om danske værdier, som særligt skulle være kristendom og demokrati, som danske opfindelser, kan jeg godt i mismodige øjeblikke spørge mig selv, om vi da slet ikke anerkender, hvor meget vi altid har været en del af verden, og om vi i virkeligheden i dag er mere lukket om vort eget og mere ekskluderende end i den katolske, grænseløse kirkes tid.

----------

Artiklen, der den 4. juli 2015 har været bragt i Kristeligt Dagblad under rubrikken Kirkeligt Set, gengives her med forfatterens tilladelse.