Offentlig støtte til trossamfund i Norge

Selv om forekomsten af trossamfund i de tre skandinaviske lande i store træk er sammenlignelige, fordi der i alle landene findes en luthersk majoritetskirke samt et antal kristne såvel som ikke-kristne minoritetstrossamfund, er der alligevel bemærkelsesværdig forskel på den støtte, som det offentlige yder til sidstnævnte trossamfund i det enkelte land.

Denne artikel ser på forholdene i Norge.

Hvad der straks springer i øjnene, når forholdene for trossamfundene i de skandinaviske lande sammenlignes, er, at begrebet kirkeskat (medlemsbidrag) ikke findes i Den norske Kirke, og at der ikke er planer om at indføre en sådan ordning i kirken.

Overordnet set og forenklet fremstillet finansieres Den norske Kirke således af bidrag fra henholdsvis staten og kommunerne, mens andre tros- og livssynssamfund understøttes økonomisk i tilsvarende omfang.

Efter flere års forberedende arbejde gennemførtes i 2012 en grundlovsændring i Norge, således at lovens § 16 nu har dette indhold:

  • Alle Indvaanere af Riget have fri Religionsøvelse. Den norske Kirke, en evangelisk-luthersk Kirke, forbliver Norges Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. Nærmere Bestemmelser om dens Ordning fastsættes ved Lov. Alle Tros- og Livssynssamfund skal understøttes paa lige Linje.

At "alle Tros- og Livssynssamfund skal understøttes paa lige Linje," er for så vidt en ny grundlovsbestemmelse, men indholdsmæssigt svarer den til, hvad der længe i realiteten har været gældende.

Den norske Kirke finansieres gennem bevillinger på stats- og kommunebudgetterne, principielt uafhængigt af udviklingen i kirkens medlemstal.

Øvrige tros- og livssynssamfund får derimod støtte afhængigt af antal medlemmer, idet støtten pr. medlem svarer til, hvad der pr. medlem i alt bevilges til Den norske Kirke.

Livssynssamfund med mere end 500 tilskudsberettigede medlemmer og trossamfund udenfor Den norske Kirke med minimum to medlemmer kan kræve et årligt tilskud fra staten og fra kommuner, hvor der bor medlemmer af samfundet.

Det kan måske virke overraskende, at der ikke skal mere end to medlemmer til for at blive anerkendt som tilskudsberettiget trossamfund, men det forstås bedre, når man tager i betragtning, at den overordnede tankegang bag ordningen med tilskud til andre end Den norske Kirke er, at når alle borgere over deres stats- og kommuneskatter er med til at betale til majoritetskirken, så skal andre kunne "få deres penge igen" forholdsmæssigt i form af tilskud til deres trossamfund. Man kunne kalde det et kompensationssynspunkt.

I 2012 udgjorde den norske stats direkte tilskud til tros- og livssynssamfund 404 kr. pr. registreret medlem, svarende til, hvad staten  havde bevilget pr. medlem til Den norske Kirke.

Med sine 102.286 medlemmer fik Den katolske Kirke i Norge eksempelvis et statstilskud på 41.323.544 kr., mens livssynssamfundet Human-Etisk Forbund med 83.102 medlemmer modtog 33.573.208 kr., og forskellige muslimske grupperinger med i alt 29.255 medlemmer tilsammen fik udbetalt 11.819.020 kr. De kommunale tilskud er ikke medregnet i disse tal.

I øvrigt er der  her alene tale om den gældende ordning for tilskud til tros- og livssynssamfund som sådanne. Ligesom i Danmark kan der herudover i vekslende omfang være tale om tilskud til tros- og livssynssamfundenes børne- og ungdomsarbejde efter samme regler, som i øvrigt gælder for den slags aktiviteter.

   

Kilden til disse oplysninger er rapporten "Det livssynsåpne samfunn – En helhetlig tros- og livssynspolitikk", Norges offentlige utredninger 2013:1, Oslo 7. januar 2013. Klik her for at se hele rapporten, som også omfatter meget andet end direkte økonomisk støtte til tros- og livssynssamfund (465 sider).