Statslig støtte til trossamfund i Sverige

Selv om forekomsten af trossamfund i de tre skandinaviske lande i store træk er sammenlignelige, fordi der i alle landene findes en luthersk majoritetskirke samt et antal kristne såvel som ikke-kristne minoritetstrossamfund, er der alligevel bemærkelsesværdig forskel på den støtte, som staten yder til sidstnævnte trossamfund i det enkelte land.

Denne artikel ser på forholdene i Sverige, hvor statens støtte består dels i direkte bidrag, dels i opkrævning af medlemsbidrag ikke kun til Svenska kyrkan, men også til trossamfund, der opfylder visse betingelser.

 

Økonomiske bidrag og anden støtte til trossamfund

Udbetalingen af økonomiske bidrag til trossamfund varetages af Nänmden för statlig stöd till trossamfund, hvis medlemmer udpeges af regeringen efter indstilling fra trossamfundene. Det er ligeledes regeringen, som godkender, hvilke trossamfund der skal være berettigede til at modtage statsligt bidrag.

Formålet med den statslige støtte er, at den skal bidrage til, at trossamfundene kan stå for en aktiv og langsigtet religiøs virksomhed i form af gudstjeneste, sjælesorg, undervisning og varetagelse af omsorgsopgaver.

Statsligt bidrag gives kun til trossamfund, som bidrager til at opretholde og styrke de grundlæggende værdier, som det svenske samfund bygger på, og som er stabile og har egen livskraft.

I 2012 fordelte nævnet sammenlagt 60 mio. sv. kroner til 41 trossamfund uden for Svenska kyrkan. Sidstnævnte modtager ikke økonomisk bidrag gennem Nänmden för statlig stöd till trossamfund, idet staten afholder udgiften til opkrævning af medlemsbidrag – en udgift, der udgør omkring 115 mio. sv. kr. Som det fremgår nedenfor, betaler andre trossamfund et beløb pr. medlem for den samme service.

Der findes tre slags statslige bidrag til trossamfund:

  • Organisationsbidrag gives til lokal og central virksomhed, til trossamfund og til menigheder. Disse bidrag udgør mellem 80 og 85 % af de totale bidrag.

  • Verksamhetsbidrag gives til åndelig omsorg inden for sundhedsvæsenet og til uddannelse på teologiske højskoler og seminarier.

  • Projektbidrag gives som lokalbidrag, etableringsbidrag og bidrag til uddannelse og videreuddannelse af ansatte i trossamfund, som ikke har egne uddannelsesinstitutioner i Sverige.

Den statslige støtte omfatter også andet end penge; især behøver trossamfund, som i nyere tid har etableret sig i Sverige, hjælp til at orientere sig i det svenske samfund og i forholdet til staten. Nänmden för statlig stöd till trossamfund har derfor også til opgave at udgøre et dialogtorv og at fungere som et ekspertorgan, når det handler om viden om trossamfundene og deres virksomhed og vilkår.

   

Opkrævning af medlemsbidrag

Svenska Missionskyrkan, Romersk-katolska kyrkan, Svenska Alliansmissionen, Svenska Baptistsamfundet, Evangeliska Frikyrkan, Frälsningsarmén, Metodistkyrkan i Sverige, Pingst fria församlingar i samverkan og Bosniakiska Islamiska Samfundet er anerkendt til at få deres medlemsbidrag opkrævet på samme måde som Svenska kyrkan, det vil sige over skattebilletten.

Trossamfundene har ikke bidraget til finansieringen af systemets tilvejebringelse, som i så henseende har været vederlagsfri, men til den løbende drift betaler de dels et årligt beløb på omkring 25 sv.kr. pr. tilmeldt person til Riksskatteverket for at opkræve kirkeskatten, dels en række forskellige gebyrer for træk på og kørsler hos SPAR (Det svenske CPR-register); for Den katolske Kirkes vedkommende løber disse gebyrer hos SPAR tilsammen op i et par kroner pr. medlem pr. år.

Som ovenfor anført betaler Svenska kyrkan ikke tilsvarende for den samme service, men får samtidig heller ikke andel i et statsligt bidrag på i alt ca. 60 mio. sv.kr., som fordeles mellem de øvrige trossamfund.

Medlemsbidrag til de nævnte trossamfund beregnes på samme grundlag som kommuneskatten; ordningen indebærer således ingen særskilt ligning. Der regnes endvidere med samme skatteprocent i hele landet og for alle trossamfundenes vedkommende, nemlig 1 %. (Medlemmer af Svenska kyrkan betaler 1,2 %, idet den særlige begravelsesskat, som skal betales af alle i Sverige, for deres vedkommende opkræves sammen med kirkeskatten).

De indkomne midler udbetales til det pågældende trossamfund, idet staten ikke tager stilling hverken til anvendelsen eller til den interne fordeling inden for trossamfundet.

De nævnte forhold taget i betragtning må den administrative belastning for skattevæsenet anses for at være minimal.

For at kunne komme i betragtning skal et trossamfund være registreret; det skal selv anmode om at blive omfattet af ordningen, det kan frasige sig den igen – og det kan blive udelukket fra den, hvis det ikke overholder de fastsatte vilkår.

Ordningen stilles kun til rådighed for et trossamfund, som

  • bidrager til at opretholde og styrke de grundlæggende værdier, som samfundet bygger på,

  • er stabilt og har "egen livskraft".

Et trossamfund anses for at leve op til førstnævnte vilkår, hvis det modvirker alle former for racisme og andre former for diskrimination samt vold og brutalitet; endvidere kræves det, at trossamfundet virker for at udvikle forudsætningerne for ligestilling mellem kvinder og mænd, samt at dets medlemmer vejledes af etiske principper, som er forenelige med samfundets grundlæggende demokratiske værdier. Dette indebærer dog ikke noget krav om, at trossamfundets lære og anskuelser skal formuleres gennem en demokratisk proces. Det kræves ej heller, at beslutningsprocessen i trossamfundet ved udnævnelse af eksempelvis præster skal bygge på et demokratisk grundlag. Af væsentlig betydning er det derimod, at trossamfundet virker for, at dets medlemmer og andre, som det betjener, deltager i samfundslivet, og at trossamfundet klart markerer afstandtagen fra eventuelle antidemokratiske strømninger i samfundet.

Et trossamfund anses som stabilt, hvis det har virket kontinuerligt i Sverige i mindst fem år og har en fast organisatorisk struktur og en stabil økonomi, som hovedsageligt baserer sig på dem, som er medlemmer eller betjenes af trossamfundet. Som hovedregel skal trossamfundet disponere over lokaler til sin virksomhed. Ved kravet om "egen livskraft" forstås, at trossamfundet som hovedregel skal betjene mindst 3.000 personer og have sit virke flere steder i landet.

Andre registrerede trossamfund end Svenska kyrkan skal fremlægge skriftligt samtykke fra de personer, hvis kirkeskat skal opkræves med statslig hjælp. Hvis trossamfundets love eller vedtægter indeholder regler om, at medlemmerne er skyldige at betale bidrag til trossamfundet, anses medlemmerne for at have givet et sådant samtykke.

Ordningen hviler på, at det enkelte trossamfund hvert år inden 1. december afleverer en CPR-fil, indeholdende CPR-numre og navne for de medlemmer, som skal være omfattet af ordningen i det kommende år. Det indgår i den svenske ordning, at de trossamfund, der er med i ordningen, har mulighed for at trække på den svenske stats CPR-register (kaldet SPAR, Statens Person- och Adressregister); på den baggrund oplyses de uundgåelige indkøringsvanskeligheder nu for længst at være overståede.