"Sætter du nu Grundloven over Koranen?"

Det er tankevækkende i medierne at observere, hvordan mediefolk, politikere, meningsdannere – og hovedpersonen selv – i disse dage italesætter Ahmed Akkaris udviklingsproces væk fra islamismen. Sprogbrugen er helt klart religiøs: Det er en klassisk omvendelseshistorie, der ruller hen over skærmen og avisernes forsider.

Ahmed Akkari har selv henvist til lignelsen om den fortabte søn, uden dog at udfolde temaet yderligere. Men han er vokset op i Danmark og har gået i skole her, men på et tidspunkt vendte han det demokratiske danske folkehjem ryggen og kom ud i noget islamistisk snavs. Efter mange år i den fremmede islamisme, har han nu omvendt sig og har søgt tilbage til sit fædrene demokratiske ophav, hvor han nu bliver modtaget med åbne arme. Der er dog her og der en ældre bror, som står og skumler og er så forbitret over det, han har gjort mod dem og deres fædreland, at de ikke kan tilgive ham.

Omvendelse indebærer, at man bekender sine synder. Og den offentlige syndsbekendelse er temaet for en lang række interviews i de elektroniske og skrevne medier. Det er blevet antydet, at Akkari skulle have politiske ambitioner med sin offentlige fremtræden, men i modsætning til politikere, så er han ikke bleg for åbent at indrømme, at han tog helt fejl og er skyldig, der er stort set ingen undskyldninger og bortforklaringer. Nu venter vi blot på, at han får skrevet en bog om sin omvendelseshistorie, så vi får nogle flere detaljer om hans synder, det syndige miljø han færdedes i osv.

Akkari bekender, at han har forsyndet sig meget alvorligt mod det demokratiske Danmark og mod navngivne personer. Han har derfor offentligt sagt undskyld i næsten alle medier til hele folket og er nu i fuld gang med at bede personer, som han har forsyndet sig imod,  som fx tegneren Kurt Vestergaard og den tidligere politiker Naser Khader, om tilgivelse for det onde, han har forvoldt dem.

Akkari er gået til skrifte hos flere TV-studieværter, og disse skriftefædre har oven i hans syndsbekendelse pålagt ham en bod, nemlig at gå i de arabiske medier for at råde bod på den skade han vitterligt forvoldte Danmark under Muhammed-krisen. Her skal han trække alt det tilbage, som han dengang sagde til skade for Danmark og nu fortælle, at det i overensstemmelse med ytringsfriheden var helt i orden, at Jyllands-Posten offentliggjorde sine karikaturtegninger af profeten.

I aftes i DR2 Deadline kom så den foreløbige kulmination på denne mediedækkede omvendelsesproces. Efter at vi havde været vidne til, hvordan Ahmed Akkari og Naser Khader med hjælp fra TV-værten Adam Holm og kaffe og blødt brød var blevet forsonet, gav Adam Holm mulighed for, at Ahmed Akkari definitivt kunne afsværge sin gamle tro, islamismen, og bekende sig til sin nye tro, demokratiet. Adam Holm tilspurgte Ahmed Akkari, om han satte Grundloven over Koranen, hvortil Ahmed Akkari svarede bekræftende.

Det lyder jo alt sammen meget godt, og det er det virkelig også – langt hen ad vejen. Men hvad med den ”trosbekendelse”, som Adam Holm afkrævede Ahmed Akkari? Hvilken mening giver det – i et seriøst analytisk program som Deadline – at bede en muslim om at sætte Grundloven over Koranen? Grundloven er er juridisk tekst, der er blevet til i en politisk kontekst, mens Koranen er en religiøs tekst, der hævder at være en åbenbaring fra Gud. Politik og religion har naturligvis noget med hinanden at gøre, men er dog stadig grundlæggende forskellige fænomener. Kunne man for eksempel forestille sig, at en journalist ville spørge en præst, om hun sætter Grundloven over Bibelen? En fornuftig præst ville vel svare, at det var lige så absurd, som at spørge om, hvad der var højest, Rundetårn eller et tordenskrald?

Grundloven er de fælles spilleregler for det danske samfund, som vi er blevet enige om at spille efter, og som vi som borgere i dette land må forpligte os selv og hinanden – og også folk som Ahmed Akkari – på at følge. Men grundloven er ikke noget guddommeligt, som vi – og dem der omvender sig fra islamisme til demokrati – på religiøs vis skal bekende os til og sætte over alt andet.

     

Mogens S. Mogensen er cand.mag. i historie og kristendomskundskab. Han har også en mastergrad i missiologi og en ph.d.-grad i intercultural studies, begge fra Fuller Theological Seminary i Californien, USA. Han har i en årrække arbejdet som universitetsunderviser og var i 10 år missionær i Nigeria. Nu er han konsulent inden for det interkulturelle og interreligiøse felt.